Udbudsrunder (licitation)

Sælger bestemmer selv, om der skal forhandles med køberne hver for sig, eller om køberne skal inviteres til at deltage i en lukket budrunde – også kaldet licitation.

En budrunde går kort fortalt ud på, at interesserede købere inviteres til at give et bindende bud på ensartede vilkår. Deres bud afleveres i en lukket kuvert inden for en tidsfrist.

Køber bliver bedt om at underskrive en købsaftale, som udgør købstilbudet i budrunden. Budet er bindende, se dog nedenfor under fortrydelsesret.

Efter tidsfristens udløb vælger sælger sammen med sin ejendomsformidler, hvilket bud han vil acceptere. Det er naturligvis ofte – men ikke altid - det højeste. Generelt står det sælger frit for, hvilken køber han vil sælge til. Han behøver ikke sælge til højestbydende.

Ejendomsformidlere og budrunder?

Hvis en ejendomsmægler eller en advokat står for budrunden, skal denne blandt andet give alle tilbud fra interesserede købere videre til sælger.

Ejendomsformidleren må ikke medvirke til at skabe en auktionsagtig stemning i en bolighandel, og dermed forsøge at drive prisen på boligen op.

Hvis der er flere interesserede købere, må ejendomsformidleren f.eks. ikke ringe rundt til købsinteresserede, og fortælle hvad andre købere har budt. Det er heller ikke tilladt at sætte prisen gradvist ned efter en forud fastlagt plan, indtil en køber accepterer prisen.

Ejendomsformidleren skal:

• Oplyse om reglerne for salg ved budrunder
• lade sælger godkende udbudsmaterialet
• stille det samme udbudsmateriale til rådighed for alle, som ønsker at byde
• holde alle bud hemmelige til tidsfristen er udløbet. Ejendomsformidleren må heller ikke selv se dem.
• videreformidle alle bud til sælger

Sælger har ret til at overvære åbningen af bud, når tidsfristen er udløbet.

Budrunden set med købers øjne

Som køber vil det sjældent være en fordel at deltage i en budrunde, blandt andet fordi der ikke er en reel mulighed for at forhandle.

Køber er dårligere stillet, fordi han ikke kan lægge pres på sælger – f.eks. ved at påpege mangler ved boligen. Desuden risikerer han udgifter til en advokat, selv om han ikke er sikker på at få boligen.

Budrunden foregår normalt ud fra en købsaftale uden forbehold. I en normal handel har køber mulighed for at tage forskellige forbehold i købsaftalen, inden han skriver den under – bl.a. advokatforbehold. Men den mulighed har man normalt ikke i en budrunde.

En rådgiver (en advokat, ejendomsformidler eller en købermægler) kan vejlede i, hvordan man skal håndtere en budrunde, og hvilke faldgruber man skal være opmærksom på.

Budrunden set med sælgers øjne

Sælger bør i det hele taget overveje, om en budrunde er den rette måde at sælge en bolig på. Prisen bliver ikke nødvendigvis højere i en budrunde – den kan også blive lavere. Falder valget på en budrunde, er sælger dog ikke forpligtet til at acceptere nogen af tilbuddene.

Sælger bør ikke selv kaste sig ud i at lave en budrunde. For det første kan en budrunde være svær at styre, og for det andet kan potentielle købere blive skræmt af, at budrunden ikke håndteres af en professionel fagmand.

Hvis en ejendomsformidler gennemfører en budrunde, skal han leve op til god ejendomsmæglerskik. Hvis ejendomsmægleren er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, skal han leve op til De Forbrugeretiske Regler for Ejendomsmæglere.

Tilbudsblanketten

I praksis indleverer budgiver sit bud på en tilbudsblanket, som sælger eller sælgers ejendomsformidler udarbejder og udleverer.

Bud er bindende, men kan bortfalde eller trækkes tilbage før fristens udløb

Man byder med den kontantpris, man vil give for ejendommen og bud er bindende. Men hvis der efter tidsfristens udløb kun er indkommet ét bud, bortfalder budrunden og budgiver hænger ikke på sit bud.

Hvis sælger ikke har accepteret et bud, kan budgiver uden videre trække det tilbage. Budgiver har også mulighed for at trække et bud tilbage og fremsætte et andet, blot det sker inden for tilbudsfristen.

Budgiver bærer den fulde økonomiske risiko for at kunne opfylde handlen på budvilkårene. Derfor bør budgiver gennemgå boligen sammen med en bygningssagkyndig, søge økonomisk rådgivning og evt. indhente en forhåndsgodkendelse til et lån, inden han afgiver et bud. Sælger skal sørge for, at budperioden er lang nok til, at der er tid nok til at gennemgå boligen og søge økonomisk rådgivning.

Sælger er ikke forpligtet til at sælge til højestbydende, men kan frit acceptere et bud eller forkaste det.

Fortrydelsesret

Budgiver har i øvrigt fortrydelsesret på samme vilkår, som hvis en køber i øvrigt fortryder et boligkøb uden budrunde. Hvis køber har underskrevet en købsaftale, kan han fortryde sit køb inden for 6 hverdage, efter aftalen er indgået. Dvs. fra det tidspunkt, hvor både køber og sælger har skrevet under på købsaftalen. Det skal ske skriftligt og det koster køber 1 % af den pris, han har budt på boligen.