Når skødet er underskrevet og er blevet ejendomsværdipåtegnet, skal det tinglyses. Tinglysningen er ikke som sådan en gyldighedsbetingelse, men det der kaldes en sikringsakt, idet den sikrer køber ejendomsretten i forhold til andre.
I forbindelse med tinglysningen undersøger tinglysningsdommeren, om der i ejendommen er pantegæld eller byrder, som ikke er anført i skødet, og i så fald gives der retsanmærkning på skødet herom. Det kan eventuelt være pantehæftelser, som ikke skal overtages, men som skal indfries af sælger og aflyses.
Når sælger (pengeinstituttet) har indfriet gælden, gives der besked til købers rådgiver, hvorefter skødet kan fremsendes til sletning af retsanmærkninger og når dette er sket, kan salgsprovenuet udbetales.
Det er typisk køber/købers advokat, der sørger for at sende skødet og eventuelle pantebreve til tinglysning.
Siden den 8. september 2009 foregår tinglysninger digitalt. Enten ved at ejendomsformidleren har en direkte systemadgang til tinglysning. Eller ved at ejer eller rådgiver går ind på tinglysning.dk.
Vær opmærksom på, at der er overensstemmelse mellem de navne, der er anført i tingbogen og det, der nu er anført i skødet. Det kan være, at du har skiftet navn eller det blot er anført forkert. Det vil medføre afvisning af skødet.
Det er vigtigt at huske på, at tinglysning også i fremtiden vil være en vanskelig juridisk proces, som ikke umiddelbart bliver nemmere af, at processen bliver digital. Hvis du er privatperson og for eksempel tidligere har benyttet dig af professionel hjælp til tinglysning, kan det ofte også fremover være en fordel at få en professionel rådgiver til at hjælpe. Du kan også give fuldmagt til, at for eksempel din advokat, ejendomsmægler eller bankrådgiver signerer tinglysningsdokumenterne digitalt på dine vegne.
På tinglysning.dk kan du se dine egne tinglysninger og tinglyse nye dokumenter
Her kan du læse mere om digital tinglysning og finde vejledninger og nyheder om tinglysning