Tilstandsrapportens indhold

En beskikket bygningssagkyndig har en byggeteknisk grunduddannelse samt en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang. Derudover har han mindst fem års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger.

De bygningssagkyndige kan søges enten ud fra arbejdsområde eller den bygningssagkyndiges navn eller adresse.

Hvis skadebeskrivelser i tilstandsrapporten er mangelfulde eller åbenlyst forkerte, har den bygningssagkyndige et professionelt ansvar for det. Til gengæld kan du ikke gøre ham ansvarlig for skjulte skader, der var umulige at konstatere ved huseftersynet.

En tilstandsrapport består af tre dele:

1. Den bygningssagkyndiges resultater af huseftersynet (herunder karakterer til de enkelte bygningsdele)
2. Dine egne bemærkninger og oplysninger om ejendommens skader
3. Bygningskonstruktioner – oplysninger til ejerskifteforsikring

Den bygningssagkyndige vurderer hver enkelt bygningsdel og noterer en karakter, der viser, hvilken betydning skaden har for den enkelte bygningsdel eller for andre bygningsdele.

Hvad er ikke med i tilstandsrapporten?

Følgende punkter er ikke omfattet af huseftersynet og tilstandsrapporten:

• el- og vvs-installationernes funktion
• æstetiske eller arkitektoniske forhold
• sædvanligt slid og bygningernes normle vedligeholdstilstand
• bagatelagtige forhold, som man ikke kan regne med vil påvirke bygningens brug eller værdi nævneværdigt
• planløsningen og bygningernes indretning samt bygningernes placering på grunden
• bygningernes lovlighed, bortset fra åbenlyse overtrædelser af byggelovgivningen, inventar såsom hårde hvidevarer
• udendørs svømmebassiner og tilhørende pumpeanlæg
• markiser og baldakiner
• indretninger/installationer uden for selve bygningen.

Du vil dog stadig kunne være ansvarlig for sådanne forhold. Hvis du eller en anden opdager noget, skal du sørge for at orientere køber klart og tydeligt om det.

Hvis du som sælger ønsker disse forhold vurderet, kan du bede den bygningssagkyndige eller en anden fagmand om en vurdering.

Karaktersystemet for tilstandsrapporter

Den bygningssagkyndige bruger et karaktersystem med seks karakterer. Karaktergivningen er en byggeteknisk vurdering. Den er ikke et udtryk for, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. En alvorlig skade kan nemlig godt være meget billigere at udbedre end en mindre alvorlig skade.

Bemærk: De følgende eksempler på skader er kun vejledende. Den bygningssagkyndige vurderer altid de individuelle forhold i den konkrete bygning.

UN: Bør undersøges nærmere

Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. Karakteren UN er derfor den karakter, der skaber størst uklarhed for køber.

Eksempler på en UN skade kan være sætnings- og stabilitetsrevner, hvor man ikke kan afklare årsagen. UN skader kan også være indikationer på manglende udluftning af tagrum, som blandt andet kan medføre råd eller svampeangreb i tagkonstruktionerne.

K3: Kritiske skader

Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid, og som risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.

Eksempler på K3-skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, og som vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele eller indsivning af vand ved døre og vinduer. Det kan også være revner i bærende konstruktionsdele, samt utætte tagflader, inddækninger og samlinger.

K2: Alvorlige skader

Beskriver skader, som medfører at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid, men hvor dette ikke vil medføre skader på andre bygningsdele.

Eksempler på K2-skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der ikke skønnes at være i ro, men som heller ikke vurderes at give anledning til skader på andre bygningsdele. Det kan også være nedbrudte trækonstruktioner uden risiko for skader på andre bygningsdele, tærede beslag på døre og vinduer eller lignende.  

K1: Mindre alvorlige skader

Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Skaden vurderes ikke at udvikle sig med tiden. Den er taget med for at undgå usikkerhed med hensyn til bedømmelse af huset.

Eksempler på K1-skader kan være sætnings- og stabilitetsrevner, der skønnes at være i ro. Det kan også være defekter på dørplader, overfladerust på vvs installationer, fine netrevner i sokkelpuds eller lignende.

K0: Kosmetiske skader

Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Kosmetiske forhold er uden betydning for bygningsdelens funktion, og vil ofte være "bagatelagtige skader", som derfor sjældent fremgår af rapporten.

Eksempler på K0-skader kan være slidte og skjoldede gulve, malerstænk, løse dørhåndtag eller lignende.

IB: Ingen bemærkninger

Beskriver, at bygningsdelen ikke giver anledning til bemærkninger.