Tagetage - 1.sal.

På især ældre huse med høj tagrejsning vil det ofte være muligt at inddrage loftsrummet til beboelse uden at skulle lave de store ændringer på tagkonstruktionen.

Har taget lav rejsning, og trænger det i øvrigt til udskiftning, kan det være en mulighed at lave en helt ny tagkonstruktion, der giver mulighed for beboelse af loftsrummet. Endelig kan det også være en mulighed at bygge en egentlig førstesal oven på et etplanshus.

De tre løsninger er beskrevet i det følgende.

Inddragelse af tagrummet til beboelse

Forudsætningen for at kunne inddrage loftet er, at taget har høj rejsning og en tagkonstruktion som giver et frit rum på loftet. Et tag med lav rejsning og gitterspær giver ikke mulighed for udnytte rummet, men har huset et saddeltag med høj rejsning og f.eks. hanebåndsspær eller et mansardtag vil der normalt være et stort tagrum med tilstrækkelig frihøjde. Det er især på ældre huse, at man finder udnyttelige loftsrum.

Bygningsmæssige ændringer

Før rummet kan bruges til beboelse, skal der ske en række konstruktionsmæssige ændringer. Selve taget og tagkonstruktionen bibeholdes, men indefra skal der etableres undertag, isolering, dampspærre og indvendig beklædning - alt sammen noget der tager plads på den indvendige side af taget. Er tagbelægningen nedslidt, kan den udskiftes ved samme lejlighed. Det gør det nemmere at lave en fornuftig løsning, som efterlader så meget plads som muligt inde i tagrummet.

Etagedækket skal i nogle tilfælde forstærkes, og der skal etableres et egentligt gulv. Medmindre loftet skal være ét stort rum, skal der også opbygges skillevægge. Der skal etableres opvarmning, hvilket normalt gøres ved, at der føres rør fra husets centralvarmeanlæg op til radiatorer eller gulvvarme. Skal der være køkken eller badeværelse, skal der også etableres vand og afløbsinstallationer i de nye rum.

Ovenlys og kviste

Arkitektonisk vil en udnyttelse af tagrummet i sig selv ikke ændre på husets ydre, men for at skabe gode rum skal der skaffes mere dagslys. Det kan gøres med enten kviste, ovenlys eller gavlvinduer. Ved alle tre løsninger skal der tages hensyn til husets stil og udseende, hvis tilføjelserne skal føje sig harmonisk ind i helheden.

Ovenlysvinduer giver det største dagslysindfald i forhold til vinduesarealet, mens en kvist giver mere plads, idet der vil være ståhøjde helt frem til vinduet under kvisten. Kviste er til gengæld noget dyrere end ovenlysvinduer og kræver et større indgreb i tagkonstruktionen.

Ny førstesal på huset

Bor du i et etplanshus og ønsker at udvide huset opad med en førstesal, vil der være tale om et omfattende byggeprojekt. I modsætning til huse med en udnyttelig tagetage har de fleste etplanshuse et tag med lav taghældning og en tagkonstruktion i form af gitterspær, der ikke tillader udnyttelse af tagrummet, som beskrevet ovenfor.

Typiske eksempler er en stor del af de parcelhuse, som blev bygget i 1960’erne og 1970’erne. Mange af disse huse er i ét plan og bliver i disse år bygget om og udvidet - ofte i forbindelse med at det oprindelige tag er slidt ned.

Nyt, højere tag

Den enkleste løsning er at lave et nyt tag med højere rejsning og en tagkonstruktion, som giver frihøjde nok til indretning af beboelsesrum, altså et traditionelt 1½-planshus.

Det nye tag forsynes med ovenlysvinduer, kviste og eventuelt gavlvinduer til at give dagslys.

Som tommelfingerregel siger man, at hvis det oprindelige hus har en grundplan på 100 m2, vil førstesalen blive ca. 75 m2, altså et areal på 75% af stueetagen.

Vælges en løsning med et højere tag, behøver man ikke ændre væsentligt på husets udseende. Der kan derfor vælges et tag, som i form og materialer ikke adskiller sig så meget fra det oprindelige.

Højere facader

En mere radikal løsning er at hæve facaderne, således at der bliver en fuld førstesal på huset. Det vil give et større gulvareal og nogle rum uden skråvægge, som er lettere at udnytte. Der er dog også tale om et mere omfattende projekt. For ikke at få problemer med bygningsreglementets regler om maksimal højde på enfamiliehuse vil det sandsynligvis være nødvendigt at etablere et tag med meget lav hældning.

Hæves facaderne derimod, fjerner man sig meget fra det oprindelige hus, og det giver mulighed for at tilføre huset et helt nyt udseende.

Bygningsmæssige ændringer

Den nye etage er en stor belastning for de underliggende ydervægge og fundament, så det vil være nødvendigt med ingeniørberegninger for at godtgøre, om huset kan bære den ekstra vægt, eller om konstruktionerne skal forstærkes.

Forsikring

Inden tagprojektet går i gang, skal du orientere dit forsikringsselskab om planerne, da arbejdet kan have betydning for din husforsikring. Du kan også tale med forsikringsselskabet, om det er nødvendigt at tegne en entrepriseforsikring i forbindelse med byggeriet.

Når førstesalen står færdig

Når byggeriet er færdigt, skal der gennemføres en afleveringsforretning, hvor du og eventuelt din rådgiver gennemgår fejl og mangler med entreprenøren. Ved afleveringen aftales en rimelig tidsfrist for udbedring af manglerne.

Hvis dit byggeri har krævet ansøgning om byggetilladelse til kommunen, skal du færdigmelde det, når byggeriet er endelig afsluttet. Du kan umiddelbart herefter tage byggeriet i brug, men det er muligt, at kommunen ønsker at komme og kontrollere, om du har opfyldt betingelserne i byggetilladelsen.

Lovgivning for tagetage eller førstesal

Det første du skal tjekke er, om din grunds bebyggelsesprocent er fuldt udnyttet. Er den det, må du ikke udvide etagearealet. Bebyggelsesprocenten er den andel som husets samlede etageareal udgør af grundens areal. Bebyggelsesprocenten er ifølge bygningsreglement 30% i områder med helårshuse. I sidste ende er det dog kommunen, som tager stilling til bebyggelsesprocenten i et givent boligområde.

Desuden stiller bygningsreglementet krav til en række forhold, som skal opfyldes:

• Redningsåbninger og flugtveje
• Brandforhold
• Krav til konstruktioner og materialer
• Indeklima og ventilation
• Energiforbrug og isolering

Regler for inddragelse af loftrum

Du kan i nogle tilfælde inddrage loftet til beboelse uden at skulle indgive anmeldelse eller ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Det gælder, hvis du bor i et hus fra efter 1. januar 1976, som har en såkaldt udnyttelig tagetage, der allerede er regnet med i etagearealet.

I huse opført før 1. januar 1976 er kun de udnyttede tagetager og ikke de udnyttelige tagetager, medregnet i etagearealet. Det betyder, at udnyttelse af tagetager i disse huse medfører en udvidelse af etagearealet og kræver byggetilladelse.

En tagetage regnes for udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktion kan indrettes opholdsrum.

Når etagearealet for en tagetage udregnes, er det kun det areal, hvor der er mindst 1,5 m fra gulvet og op til oversiden af tagbeklædningen, som tæller med.

Regler for ny førstesal

Bygger du en førstesal oven på huset, vil der altid være tale om en udvidelse af etagearealet. Et sådant projekt vil derfor altid kræve, at du ansøger kommunen om en byggetilladelse.

Der kan også være grænser for, hvor højt huset må være, især hvis det ligger tæt på skel.