Rørskader

Tæring er hyppigste årsag til rørbrud

En skade med et utæt vandrør opstår typisk, fordi et jernrør er tæret igennem. Tæringen kaldes galvanisk tæring og ses som orange, nærmest boblende plamager uden på røret. Galvanisk tæring opstår på grund af spændingsforskellen mellem to forskellige metaller, hvorved det mindst ædle metal forfalder.

Skaderne sker oftest på brugsvandsrør og kun sjældent på varmerør, som fx i radiatoren. Det er for det første, fordi en forudsætning for tæring er ilt i vandet, og det er der ikke i radiatorvand. Den anden forudsætning er forskellige metaller.

Før i tiden blev alle rørinstallationer udført i jernrør. Når disse rørinstallationer efterfølgende har skullet suppleres eller delvist ombygges, har man ofte brugt kobberrør eller fitting af messing*. Dermed har man skabt forudsætningen for tæring i rørsystemet, måske uden at vide af det.

Tæring udvikles i løbet af 1-4 år

Tæring forårsages af, at rør og fittings af forskellige metaller bygges sammen: almindelige jernrør, varmforzinkede jernrør, messing fittings og kobberrør. Alle typer af metaller tærer med tiden, men består en installation af flere forskellige rør og fittingstyper, er det den del, der er lavet af det mindst ædle metal*, det der tærer først.

Et varmforzinket jernrør tærer fx hurtigere end afspærringsventilen af messing, fordi den galvaniske nedbrydning først nedbryder det mindst ædle metal – her det varmforzinkede jernrør.

Der skal som sagt også være ilt i vandet, for at rør tæres, og det er der i brugsvand. Kobber og messing afgiver ioner*, som transporteres med det iltede brugsvand og går i forbindelse med jern. Systemet kommer dermed til at virke som et batteri, hvor resultatet er, at jernet forfalder og tærer. Efter ca. et til fire år er der stor risiko for, at røret er gennemtæret.

Lokalisering af rørbrud

Helt frem til starten af 70’erne indstøbte man brugsvandsrør, og helt frem til begyndelsen af 90’erne skjulte man samlingerne. Er tæringer og rørbrud ikke umiddelbart til at se, kan det være en vanskelig opgave at lokalisere dem. Symptomerne kan være: unormalt højt vandforbrug, uforklarlig høj luftfugtighed i huset eller misfarvninger af gulve og vægge.

At spore en skjult lækage kræver ofte ekspertbistand. For at spore hullet tilsættes der radioaktive sporingsmidler, som med sporingsværktøj kan lokalisere, hvor udsivningen sker.

Færre skader med plastrør og tilgængelige rørsamlinger

For at undgå tæringer er man i dag gået over til at bruge plastrør (såkaldte PEX-rør). For at undgå skader i forbindelse med rørsamlinger, skal samlinger i dag udføres tilgængelige. Rørene skal føres i et ubrudt stykke fra samling til samling, fx fra fordelerrøret ved vandindgangen til en særlig dåse ved armaturet. Det giver færre skader, og hvis skaderne sker, opdager man hurtigere skaden og rørene er nemme at komme til.

Er skaden sket - eller vil du undgå dyre skader

Skal de gamle rør udskiftes, repareres eller bygger du helt nyt, er der her nogle grundlæggende råd.

Tomrørsinstallation: Skal rør trækkes skjult i gulve eller vægge, kræver det, at man bruger en såkaldt tomrørsinstallation uden samlinger. Det vil sige, at man lægger et rør i røret.

Ionfælder: Er der varmforzinkede jernrør og kobberholdigt materiale i samme rørsystem, skal der etableres ionfælder til at adskille dem. Fælderne forhindrer, at der kommer kobberioner ud i de mindre ædle jernrør. En ionfælde er et PEX-rør eller et rustfrit stålrør, der er bøjet 360 grader, populært kaldet en ”grisehale” eller i U-form, kaldet en ”hårnål”.

Synlig og tilgængelig rørsamlinger: Rørsamlinger i vandinstallationer skal være synlige og tilgængelige, fordi:

• Utætheder opdages hurtigere
• Følgeskader på andre bygningsdele bliver mindre
• Reparationer kan udføres billigere.

Bland ikke metaller, men...

Er man nødt til at bygge et stykke ”fremmed” metal ind, så skal det mest ædle metal komme til sidst i vandløbsretningen. (dvs. jern → zink → messing → kobber). På den måde minimerer man risikoen, for at der opstår problemer med tæring. Benytter man rustfri stålrør, vil man ikke opleve problemer med tæring.

Hvem må hvad?

Som privatperson må man hjemme hos sig selv:

• Skifte pakninger.
• Udskifte vandhane.
• Udskifte wc, hånd- og køkkenvask.
• Udskifte vaske- og opvaskemaskiner

Som privat person må man ikke:

• ”Bryde ind” i den eksisterende rørinstallation.
• Etablere nye vvs-installationer.