Når du skal vælge det realkreditlån, der passer bedst til dig, skal du se på låntype, løbetid og rentesats. Du bør også overveje, om du vil have et lån med eller uden afdrag, og om lånet skal være i danske kroner eller i euro. Endelig er det en god ide at undersøge, hvad det hos den enkelte udbyder koster at oprette lånet (stiftelsesomkostninger), og hvad du skal betale i bidrag (den procentsats af dit lån, instituttet opkræver for at administrere dit lån).
Realkreditlånet er typisk det største lån, du kan optage som boligejer, da lånet kan finansiere op til 80 % af din ejendoms kontantværdi. Derfor er det vigtigt, at du vælger det lån, der passer bedst til din privatøkonomiske situation.
Sammenlignet på første års ydelse før skat er rentetilpasningslån normalt billigst og fastforrentede lån dyrest. De billigste lån har til gengæld en risiko for, at ydelsen stiger i løbetiden. Hvis du vælger et rentetilpasningslån, skal du altså være forberedt på, at din ydelse kan ændre sig, hver gang renten på lånet tilpasses (fx årligt, hver tredje år, hvert femte eller andet interval). Ydelsen vil blive højere, når renten stiger, mens ydelsen derimod bliver lavere, når renten falder.
I midten ligger obligationslån med variabel rente og loft over renten. De er typisk billigere end de fastforrentede lån og dyrere end rentetilpasningslånene. På denne type lån kan ydelsen ændre sig, fordi renten er variabel, men til gengæld sikrer renteloftet, at der er en øvre grænse for, hvor høj ydelsen kan blive.
Som udgangspunkt kan du vælge at betale dit lån tilbage på mellem 10 og 30 år. Derudover udbyder nogle penge- og realkreditinstitutter lån, hvor du kan vælge en løbetid på op til 50 år. Løbetiden på lånet påvirker både din ydelse og det, du samlet set kommer til at betale i rente over lånets løbetid. Ved optagelse af lån med en løbetid på mere end 30 år bør du være opmærksom på, at ydelsen på den type lån ikke nødvendigvis er lavere end ydelsen på et afdragsfrit lån med en kortere løbetid. Desuden er lånegrænsen 75 % for lån med en løbetid på mere end 30 år, mens lån med en løbetid på højst 30 år har en lånegrænse på 80 %. Hvis du vælger et lån med længere løbetid, er du derfor også nødt til at finansiere en større andel af ejendommens værdi med anden – og typisk dyrere – finansiering end realkreditlån.
På de fleste lån har du mulighed for at vælge én eller flere afdragsfrie perioder. Men der er forskel på, hvilke muligheder du har, afhængig af, hvilket produkt du vælger.
Penge- og realkreditinstitutter kan i princippet udbyde lån med ubegrænset afdragsfrihed ved samtidig at forlænge lånenes løbetid og sænke lånegrænsen fra 80 % til 75 %. I praksis udbydes der dog langt flest afdragsfrie lån med afdragsfrie perioder på højst 10 år. For nogle låntyper kan du vælge, om du efter den afdragsfrie periode vil betale de udskudte afdrag med det samme eller udskyde betalingen til lånet udløber.
Ved optagelse af et afdragsfrit lån bør du være opmærksom på, at du i den afdragsfri periode ikke nedbringer din gæld, og dermed heller ikke sparer op i boligen og derved skaber en friværdi. Det har især betydning, hvis ejendomspriserne falder. Falder værdien af huset, mens din gæld forbliver uændret, bliver du teknisk insolvent. Hvis du vælger afdragsfrihed i mere end 10 år, kan der være en større risiko for, at du bliver teknisk insolvent i perioder af lånets løbetid, fordi priserne på boligmarkedet svinger. Den situation kan du læse mere om i afsnittet om teknisk insolvens, du finder via menuen til venstre.
Nogle lån kan du optage i euro. Det kan være en fordel, hvis du har indtægter i euro, fordi valutakursrisikoen på indtjeningen på den ene side og terminsbetalingerne på den anden side ophæver hinanden.
Renten, og dermed ydelsen, på eurolån er typisk lidt lavere end på lån i danske kroner. Til gengæld er der en valutakursrisiko, idet betalingerne (ydelser, indfrielsesbeløb m.v.) skal ske i euro. Hvis kronen falder, så stiger ydelsen på dit lån, målt i danske kroner. Derudover gælder der særlige beskatningsregler for lån i euro.
| Begivenhed/låntype | Obligationslån med fast rente | Obligationslån med variabel rente og renteloft | Kontantlån med rentetilpasning |
|---|---|---|---|
| Ydelse 1. år | Fast – den højeste ydelse efter skat for de sammenlignede lån | Variabel – lavere ydelse efter skat end for de fastforrentede lån, men højere end for rentetilpasningslånene | Variabel – den laveste ydelse efter skat for de sammenlignede lån |
| Risiko | Udbetales normalt til en kurs tæt på 100, men har restgældsrisiko ved indfrielse, hvis udbetalingskursen er under 100 | Ydelsen stiger ved renteforhøjelser, men er maksimeret | „Restgældsrisiko“ ved faldende ejendomspriser. Desuden risiko for ydelsesstigninger ved stigende rente |
| Nedkonvertering | Valgfri | Afhænger af typen – se beskrivelsen af obligationslån | Lånet følger renten |
| Opkonvertering | Valgfri (uden kursgevinst- beskatning) | Afhænger af typen – se beskrivelsen af obligationslån | Lånet følger renten |
Du kan klage, hvis du har lidt tab på grund af forkert eller manglende rådgivning fra dit pengeinstitut eller realkreditinstitut, eller på anden måde mener, der har været mangler/uregelmæssigheder i rådgivningen.Din klage kan føre til erstatning eller omgørelse af det aftalte.
Klager over pengeinstitutter:
Pengeinstitutankenævnet, Østerbrogade 62, 4, 2100 København Ø.
Klager over realkreditinstitutter:
Realkreditankenævnet, Nybrogade 12, Parterre, 1203 København K.
Sammenlign priser for realkreditlån hos de forskellige institutter.
På Penge- og Pensionspanelets hjemmeside kan du finde en guide til boligfinansiering, hvor du kan sammenligne låntyper og se eksempler.