Radon er en radioaktiv luftart, og i indeklimaet forøger radon risikoen for lungekræft. Det er derfor af sundhedsmæssig betydning at holde indholdet af radon i luften indendørs på et så lavt niveau som muligt.
Undersøgelser af befolkningens udsættelse for radon har vist, at indholdet af radon i indeklimaet i almindelighed er større i enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse end i etagehuse.
Radon er en gasart, der dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes overalt i jorden i stærkt varierende mængder.
Hvis vi indånder radon, kan de radioaktive atomer sætte sig i luftvejene og forøge risikoen for lungekræft.
Radon kan ikke lugtes, ikke ses og ikke smages. Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted afhængig af de geologiske forhold, men radonholdig luft fra jorden fortyndes hurtigt i atmosfæren.
Radon kan desuden komme fra drikkevand fra egen boring, fordi radon kan opløses i vand.
Den største radonindtrængning i boliger sker gennem revner og sprækker i
Radon trænger ind, fordi luftrykket ofte er lavere inden for i boligen end udenfor. Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig, kan radonindholdet blive højt.
Kravet i lovgivningen om, at gulv i opholdsrum ikke må ligge under jordoverfladen, er oprindelig primært dikteret af fugtforhold, men kravet er ikke mindre relevant med dagens viden om radon.
Hvis boligen ellers er godt ventileret og hvis der er en tæt dør mellem kælder og bolig, vil indholdet af radon i stueetagen og på 1. sal normalt være lavt.
I etageboliger er der normalt ikke problemer med radon bortset fra, at der for stuelejligheder med gulv direkte mod jord gælder de samme forhold som for enfamiliehuse.
Radonindholdet i boliger varierer både over døgnet og i gennem årstiderne. Variationerne kan skyldes vejret, f.eks. temperatur-, fugt- og vindforhold, og hvordan ventilationen i boligen fungerer.
Med god ventilation i boligen vil indholdet af radon som hovedregel være lavt. Samtidig er god ventilation en afgørende faktor til forbedring af boligens generelle indeklima - både hvad angår fugt, skimmelsvampevækst, afgasning fra byggematerialer og mange andre forureninger. Derved reduceres også risikoen for allergiproblemer.
Derfor: sørg for, at boligen er godt ventileret!
Fra 1998 har det været et krav, at nybyggeri skal være radonsikkert. For nybyggeri anbefales det i dag, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³.
Styrelsen undersøgte i 2007/2008 effekten af kravene i bygningsreglementet til radonsikkert byggeri. Resultatet af undersøgelsen viste, at byggeri efter 1998 havde væsentligt lavere indhold af radon end byggeri opført tidligere. Det gennemsnitlige radonindhold lå under de nuværende internationale anbefalinger.
De internationale anbefalinger fra WHO og de nordiske strålemyndigheder ligger til grund for styrelsens anbefalinger for eksisterende byggeri. Det anbefales, at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.