40 pct. af samfundets energiforbrug er bundet i bygninger. Derfor betaler det sig at kigge på boligens energiforbrug – både i forbindelse med bolighandel og i forbindelse med byggeri og vedligehold. Men du skal huske at tænke på indeklimaet, når du tætner og isolerer din bolig.
Det er en rigtig god idé at tænke miljø ind i nybyggeriet. Dels belaster det miljøet mindre, hvis boligen er miljørigtig, dels er der penge at hente på de miljøvenlige bygninger.
Når det glæder bæredygtigt byggeri, har udviklingen siden de første energikriser i 1970’erne været anselig. I dag bygger man såkaldte nulenergiboliger eller passivhuse med minimalt energiforbrug. Det er dyrt at bygge passivhuse, men kan godt betale sig, da varmeregningen i den slags boliger er meget lille.
Men der er også penge at spare ved almindeligt byggeri - og både i nye og gamle bygninger. Her giver energimærkningen først og fremmest et overblik over en boligs energiforbrug og dermed også hvor dyr den vil være i varme og el.
Energimærket er lovpligtigt i forbindelse med handel, men det giver også et fingerpeg om, hvor der er penge at hente i form af forbedringer, der kan føre til besparelser.
Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.
Med en tæt bolig får du en lille varmeregning, men du skulle gerne samtidigt bevare et godt indklima. Bygningsreglementets bestemmelser om indeklima skal sikre, at der er et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima i vores bygninger. Der stilles fx krav om ventilation af bygninger og om brug af byggematerialer, der ikke forurener. Men der kan alligevel være problemer, hvis du fx bor i et område med høj radon-koncentration. Eller hvis du har gammel fugemasse, der kan indeholde PCB.