Ved at sammenligne rentesatser og nettoydelser på de forskellige låntyper får du bl.a. indtryk af, hvornår det kan betale sig at konvertere lån. I eksemplerne nedenfor er der taget udgangspunkt i perioden fra ultimo 1999 til ultimo 2006, fordi renteudviklingen i lige netop den periode viser, at valget af låntype og eventuel konvertering af et fastforrentet lån kan have stor betydning for nettoydelsen såvel som udviklingen i restgælden.


Kilde til graferne: Realkreditrådet
Det fastforrentede obligationslån har en så godt som uændret nettoydelse, hvorimod rentetilpasningslånet i den viste periode tydeligvis havde en varieret, men dog lavere ydelse. Grafen illustrerer den usikkerhed, som er en naturlig del af at vælge et rentetilpasningslån.
Restgældsudviklingen viser samtidigt, at man hurtigere nedbringer sin gæld med et rentetilpasningslån. Årsagen er, at afdraget forholdsmæssigt vejer tungere end den lavere rente på lånet, hvorfor en større del af ydelsen går til at nedbringe gæld.
Meget taler imidlertid for, at kunden med det fastforrentede lån skulle konvertere til lavere rente, da muligheden opstod midt i 2005 – det er illustreret i den næste graf.


Kilde til graferne: Realkreditrådet
I dette tilfælde er der taget højde for, at kunden med det fastforrentede lån konverterede 6%-lånet til et nyt 30-årigt 4%-lån ved udgangen af 2. kvartal 2005, da renten var gunstig. At nettoydelsen faktisk kan blive billigere end rentetilpasningslånet skyldes ikke kun den lave rente i 2005, men også at kunden – som de fleste – vælger at optage et nyt 30-årigt lån. Dermed forlænges løbetiden i forhold til rentetilpasningslånet, men samlet betyder det altså, at nettoydelsen kan blive så lav som illustreret.
Når man ser på restgælden, har konverteringen også konsekvenser. I konverteringsøjeblikket øges restgælden, og efterfølgende falder den endnu langsommere end rentetilpasningslånets. Årsag: Ny, højere restgæld og længere restløbetid.


Kilde til graferne: Realkreditrådet
Nettoydelsen på et afdragsfrit lån er naturligvis lavere end for lånet med afdrag. Men kun i den afdragsfri periode. Efter de første 10 år overhaler ydelsen på det afdragsfrie på dramatisk vis ydelsen på lånet med afdrag. Der er kun 20 år tilbage til at afdrage den samlede gæld, og knækket er vigtigt at huske på, når man optager lånet og nyder de første, billige år. Hvis man ikke har råd til at betale ydelsen efter den afdragsfrie periode, kan man i sidste ende risikere, at ens bolig skal sælges på tvangsauktion. Du kan læse mere om den situation i afsnittet om tvangsauktion.
Restgældsudviklingen viser også en tydelig forskel på de to låntyper. Mens lånet med afdrag stabilt afvikler gælden, sker der intet i det afdragsfri låns første 10 års levetid. Med et afdragsfrit lån har man derfor fastlåst sin gæld, hvilket betyder, at man er mere sårbar overfor eventuelle prisfald i perioden. Du kan læse mere om den situation i afsnittet om teknisk insolvens