Fugtige kældre er ikke kun et problem for huset, men kan også blive det for dig der, der bor ihuset. Fugt kombineret med organisk materiale kan medføre skimmelsvamp, som kan fremkaldeastma, allergier og andre sygdomme. Denne side giver dig baggrunden for fugtskaderne ogfortæller, hvordan du enten undgår eller udbedrer skaderne.
De første tegn på fugtproblemer ses typisk som skjolder på vægge, lofter eller gulve. Det starter med et lille skjold i hjørnet eller i en sammenføjning og kan i nogle tilfælde indenfor få minutter vise sig som synligt vand, og i andre tilfælde kan skaden være flere år underudvikling.
Fugtproblemerne kan opstå på grund af opstigende kloakvand, defekte kloakker eller opstigende grundvand. Problemerne kan også komme af, at man har prøvet at gøre den gamle kolde kælder beboelig og har gjort det forkert.
Den gamle kælder blev lavet for at skabe afstand mellem den fugtige jord og beboelsesrummene i stueetagen. Hermed blev der mulighed for at indrette nogle sekundære rum til oplagring, fyrrum, værksted, vaskerum m.v., rum og funktioner hvor der ikke nødvendigvis blev sat specielt høje krav til mængden af fugt og temperaturer. I dag vil vi gerne udnytte vores bolig 100%, og derfor stilles der væsentligt højere krav, som den gamle kælders konstruktioner og indretning ikke altid kan honorere. Når det er sagt, kommer der her nogle konstruktive råd til, hvad der kan gøres for enten at undgå fugtskader eller, hvis skaden er sket, hvordan de kan udbedres.
Især i ejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet ses fugtproblemer. Men også uisolerede kældre frem til 1960’erne kan give anledning til for meget fugt.
Tegn på en fugtig kælder kan være:
Er man særligt uheldig, kan skaderne også brede sig til beboelsesrummene ovenover. Det kan både give skader i husets konstruktion og allergiske reaktioner hos beboerne. Du bør derfor reagere på eventuelle fugtskader.
I gamle fuldmurede kældre er der oftest ikke indbygget nogen form for fugtspærring. Derfor trænger der fugt ind gennem vægge, gulve og op gennem fundamentet. Denne indtrængende fugt blev tidligere fjernet gennem utætte vinduer og døre, og med god hjælp af et gammelt uisoleret oliefyr, som ukontrollabelt afgav varme i store mængder.
I dag har mange lavet en ”overfladisk” renovering af deres kældre. Vinduer og døre er blevet tætte, oliefyret er erstattet af et gasfyr, der ikke afgiver nogen varme, og vægge og gulve er beklædt med tætte overflader. Fugten er spærret inde!
Årsager til fugt i kældervægge:
Renoverer man kun kælderen ”overfladisk” ved at gemme fugten bag gipsplader, gulvtæpper og nye vinduer, reduceres mængden af fugt desværre ikke. Fugten lukkes blot inde og kan medføre betydelige skader og være årsag til skadelige svampe af forskellig art. Den kælder, der kun er ”overfladisk” isoleret, kan være sundhedsfarlig og kan dermed give betydelige skader på helbredet.
En ”kold” kælder er en kælder, der ikke er opvarmet, og som ikke er isoleret. En god ventilation kan i nogle tilfælde være tilstrækkelig. Det vil blandt andet sige, at luften skal kunne bevæge sig frit gennem kælderen, fx via ventiler i vinduer og ydervægge og huller/riste i døre og indvendige skillevægge. I andre tilfælde kan det også være nødvendigt at supplere ventilationen med en beskeden opvarmning, så der ikke opstår kondens på overfladen af de ”kolde” kælderydervægge. Dette er særligt et problem, som ses i sommerhalvåret.
Det skal dog bemærkes, at hvis der er en god ventilation i kælderen, så vil der kunne trænge kulde op gennem etageadskillelsen mellem kælder og stue, og det vil derfor kræve en isolering af denne etageadskillelse.
For at den ældre og relativt fugtige kælder skal kunne leve op til dagens krav om lav fugt, jævnt fordelt varme og et godt indeklima, skal den gamle kælder underkastes en grundig renovering.
En grundig renovering omfatter:
Omfangsdræning og isolering kræver, at kælderydervæggene blotlægges udvendigt til under kældergulvniveau. Ydervæggen afrenses og berappes - dvs. at et lag af mørtel kastet ind på muren med en murske og derefter fejet over med en våd kost. På den måde får den udvendigt en jævn overflade, hvor revner og huller bliver lukket. Afslutningsvist skal ydervæggen vandtætnes og isoleres. Omfangsdrænet lægges i grus eller sten ned under kældergulvniveau, og tilsluttes ejendommens regnvandsafledning.
Nyt kældergulv med isolering kræver, at det gamle kældergulv fjernes, og at der graves jord ud, så der bliver plads til kapillarbrydende lag, ny isolering og nyt betonlag. I den forbindelse skal man være meget opmærksom på, at man ikke må grave længere ned end husets fundament. Det anbefales, at dette arbejde udføres af kompetente fagfolk. Hvis man vælger at lægge gulvvarme i det nye kældergulv, skal der lægges ekstra isolering i forhold til gulv uden gulvvarme.
Fugtspærring i bunden af ydervæggene er den vanskeligste af renoveringsopgaverne. Problemet er, at de gamle murede kælderydervægge eller kælderydervægge, som er lavet i beton af ringe kvalitet, ”suger” fugt op nede fra. For at hindre dette skal der indbygges en fugtspærre. Her findes der to løsninger, der kan anbefales: En rustfri stålplade, som bliver presset ind mellem de nederste mursten eller murpap, som skal lægges ind samme sted. Hvilken løsning der er bedst afhænger af de aktuelle forhold. Det er bedst at søge råd hos en rådgivende ingeniør.