Isoleringsskader

Uhensigtsmæssig placeret isolering og dampspærre giver skader

Før i tiden var vores bygninger så tilpas utætte og velventilerede, at fugten forsvandt af sig selv på bekostning af et stort varmeforbrug. Nu er der andre krav til vores boliger: varmeforbruget skal være minimalt, temperaturen skal være stabil, og fugtigheden skal være lav.

For at kunne opfylde tidens krav, skal vores huse være konstrueret anderledes end før. Huset skal være isoleret meget bedre, og fugtigheden skal være styret, så fugten ikke medfører dårligt indeklima og uhensigtsmæssig fugt i konstruktionerne.

Isoleringsskader er skader, som er opstået på grund af problemer med isolering, dampspærrer eller udluftning, fx:

• Når varm og fugtig luft er trængt op på loftet eller ud i væggen, fordi dampspærren ikke er tæt.
• Når fugten i loftsrummet ikke kan komme væk, fordi der mangler ventilationsåbninger.
• Når kondens opfugter en kold eller uisoleret væg.
• Når fugten trænger op gennem soklen og medfører fugt- og frostskader i ældre facadevægge, fordi de er blevet hulmursisoleret.

Få synlige kendetegn

Fugt som følge af manglende isolering, eller som følge af forkert konstruktion, kan være svært at opdage, og der er kun få synlige kendetegn. Problemet kan være inde i væggen eller loftet, eller steder, hvor man ikke sædvanligvis kigger. Fugtproblemet kan stå på i flere år, inden skaden bliver opdaget. Jo længere tid der går, inden problemet bliver opdaget, jo større vil skaden desværre også blive. Det er derfor helt afgørende, at efterisolering, ombygning mv. er udført korrekt, så du undgår følgeskader.

Synlige kendetegn, der kræver nærmere undersøgelse

• Afskalninger og fugtaftegninger på husets facade.
• Fugtskjolder og skimmel på indvendig side af ydervæg.
• Høj luftfugtighed i loftsrummet.
• Skimmel på undertag.
• Kondens på underside af tagsten.
• Mørke aftegninger af sømplaceringer på vægge og lofter.

Dampspærren i nyere huse

Det ubetinget største problem i nye huse er dampspærren (den folie af plast eller metalbelagt papir, der bruges på den varme (indvendige) side af en konstruktion (fx væg eller loft) for at hindre vanddamp i at trænge ind i den bagvedliggende konstruktion).

Dampspærren skal være lufttæt og diffusionstæt, dvs. skal forhindre vanddamp i at trænge ind i og opfugte konstruktionen. Problemet er at fugt kan trænge gennem utætheder i dampspærren ved fx elinstallationer, vand- og varmerør, utætte samlinger i dampspærren eller ved en hullet dampspærre.

Et hus er bygget sammen af mange dele, og derfor er der mange forskellige håndværkere inde over. Dermed er der også utallige situationer og arbejdsgange, der kan føre til huller i dampspærren. Det kan være elektrikeren, der ikke får lukket dampspærren ordentligt, så den er lufttæt hele vejen rundt om den elektriske dåse. Det kan også være maleren, der får perforeret dampspærren, når han skal skære tapetet i overgangen mellem loft og væg.

Pas på dampspærren

Det kræver præcision og omhyggeligt arbejde at bevare en hel og lufttæt dampspærre. Der er mange ting at tage hensyn til, her er der nogle få, grundlæggende retningslinjer:

• Opsæt dampspærren så sent som muligt i byggeprocessen, så risikoen for beskadigelse begrænses.
• Beskyt dampspærren så vidt muligt. Fx kan dampspærren i visse konstruktioner placeres 1/3 inde i isoleringslaget fra den varme side.
• Placér lampeudtag og andre elinstallationer i konstruktioner, hvor der ikke er dampspærre eller uden at lave huller i dampspærren.
• Alle samlinger og tilslutninger skal udføres med klæbede, fugede eller klemte løsninger for at opnå tæthed.
• Hvis fx et rør eller en ventilationskanal skal føres gennem dampspærren, skal dampspærren have et fast underlag, fx en plade.
• Hvis dampspærren bliver beskadiget under byggeriet, skal skaden udbedres, inden beklædningen bliver sat op.

Dampspærren i ældre huse

Tidligere tog man ikke dampspærre mellem stueetage og loftsrum så alvorligt. Og i huse fra før 1960´erne ses dampspærre sjældent. I gamle huse med pudsede lofter, har det i praksis vist sig, at de pudsede lofter er lufttætte. Denne lufttæthed forsvinder dog, hvis loftet har revner, sømhuller o.lign. Der stiger derfor mere fugt op på loftet i gamle huse end i nye.

Fugt, der stiger op gennem etageadskillelsen, er på ingen måde hensigtsmæssig, men problemet bliver først alvorligt, hvis loftrummet ikke er tilstrækkeligt ventileret.

Ventilation når du efterisolerer

Ved efterisolering af gamle huse bør du være opmærksom på, ikke at lukke luftspalten mellem tagbelægningen/undertaget og isoleringen. Vær også opmærksom på ikke at gøre loftrummet helt lufttæt i forbindelse med en tagudskiftning.

Lukker man for ventilationsmulighederne, kan den fugtige luft ikke komme væk. Derved er der fare for, at husets loft og tagkonstruktion bliver opfugtet, så risikoen for råd og svamp er stor.

Hulmursisolering

Ved hulmursisolering er det vigtigt at sikre sig, at formuren i en dobbeltmur er i god stand, før man hulmursisolerer. Når der er hulmursisoleret, bliver formuren generelt meget koldere om vinteren. Den kolde mur får dermed vanskeligere ved at komme af med den fugt, der kommer fra slagregn og opstigende grundfugt. Er muren i forvejen i ringe stand, malet med plastmaling eller uden fugtspærre mod fundamentet, er risikoen for fugtskader større.

Indvendig isolering kræver omtanke

Man kan ofte komme galt af sted, når man forsøger at forbedre sit gamle hus med indvendig isolering af den massive facadevæg. Den massive facadevæg har et stort varmetab og kuldenedfald, og der er risiko for forhøjet luftfugtighed og dermed vækst af skimmelsvampe.

Det er ganske fornuftigt at efterisolere, når bare det gøres rigtigt.

Retningslinier for indvendig isolering af den massive facadevæg

En massiv mur skal isoleres med en forsatsvæg, som kan bygges på stedet eller bestå af præfabrikerede isoleringselementer. (En forsatsvæg opbygges af et skelet af trælægter eller tyndstålprofiler (stålrigler) og med 50-100 mm isolering imellem skeletdelene. Mod rummet afsluttes med en belægning, fx en gipsplade, med en underliggende dampspærre af plastfolie. For at undgå kuldebroer er det vigtigt, at skelettet ikke rører ydervæggen).

• Inden opførelsen af en forsatsvæg, skal den oprindelige væg rengøres for tapet og maling.

For at sikre murværkets tæthed, anbefales det også at efterfuge ydervæggen.

• Vær sikker på, at dampspærren slutter helt lufttæt til vinduer, døre, gulve, lofter og andre bygningsdele, der er i kontakt med dampspærren.
• Dampspærren skal være helt tæt for at undgå, at fugtige rumluft kommer ind bag fortsatsvæggen, og giver anledning til vækst af skimmelsvamp bag forsatsvæggen.