Energimærkning af boliger

Energimærkningen består af to dele:

1. En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er ved boligen - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.
2. et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen.

Besparelsesforslaget viser også, hvor meget man kan mindske energiudgifterne, hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller energivinduer.

Energimærkningens gyldighed

En energimærkning af en helårsbolig gælder som udgangspunkt i 10 år. Men hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under ti år, der tilsammen udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, er gyldigheden dog kun 7 år. Energimærket må gerne genbruges, når boligen skal sælges igen; blot det sker inden for de 7 eller 10 år.

Energimærker udarbejdet mellem 1. sep. 2006 til 31. jan. 2011 er gyldige i 7 år. Energimærkninger udarbejdet før den 1. september 2006 er gyldige i 5 år.

Energimærkningen mister dog sin gyldighed, hvis du bygger om eller laver andre ændringer, der i væsentligt omfang påvirker din boligs energiforbrug.

Hvilke bygninger skal energimærkes?

Alle nye bygninger på 60 m2 eller derover skal energimærkes som en kontrol af, at bygningen overholder energikravene i bygningsreglementet. Det gælder også sommerhuse – selv om de ikke længere skal energimærkes ved salg eller udlejning.

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse, skal energimærkes ved salg. Det gælder:

• Enfamilieshuse og række- eller kædehuse
• Ejerlejligheder
• Andelsboliger, anparter og aktier i boligfællesskab
• Lejeboliger

Siden den 1. juli 2009 gælder kravet desuden også for erhvervslokaler.

Ved salg af ejerlejlighed, anparter eller andelsbolig er det ejer-, anparts- eller andelsforeningen, der skal betale for energimærkningen og stille den til rådighed for sælger. Senest tre uger efter anmodning skal foreningen have indgået aftale med et certificeret energimærkningsfirma. Og energimærkerapporten skal senest 60 dage efter indgåelse af aftalen udleveres til ejer, andels- eller anpartshaver. Overholder foreningen ikke disse frister, kan Energistyrelsen give påbud eller bøde.

Ejendomme over 1000 m2 skal altid have en gyldig energimærkning – uanset om der foretages salg eller ej. Nogle bygninger er dog fritaget for energimærkning. Det er bl.a.

• sommerhuse (med mindre der er tale om nybygning)
• tilbygninger
• kolonihavehuse
• garager
• carporte
• udhuse
• fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m
• bygninger, der efter aftale mellem parterne skal rives ned efter salg
• bygninger, der er fredede

Flere bygninger på samme ejendom skal som udgangspunkt energimærkes hver for sig. Det er dog muligt at lave en fælles energimærkning af f.eks. række-, kæde- og dobbelthuse.

Annonceringspligt

Hvis enfamiliehuset, ejerlejligheden, anparten eller andelsboligen sælges gennem ejendomsformidler har sælgeren pligt til at fremlægge en energimærkning til formidleren forud for annoncering til salg.  Energimærket skal nemlig fremgå af annoncer for boligen.

Hvis der er tale om et privat salg eller om udleje, er der også pligt til at annoncere med energimærkningen.

Hvem foretager energimærkningen?

Energimærkningen skal foretages af et certificeret energimærkningsfirma. Firmaet er ekspert i energi og certificeret i henhold til ISO-standarder for kvalitetssikring mv. Det certificerede energimærkningsfirmas arbejde kontrolleres via stikprøvekontrol af Energistyrelsen, som også har mulighed for at tildele advarsler eller inddrage firmaets tilladelse, for eksempel hvis det begår gentagne eller grove fejl.

Sælgers ansvar

Det er sælgers ansvar at sørge for energimærkningen. Sælger skal udlevere energimærkning til ejendomsformidleren forud for annoncering af sælgers ejendom eller ejerlejlighed.

Energimærkningens betydning for køber

Energimærkningen giver først og fremmest et overblik over, hvor dyr en bolig vil være i varme og el. Besparelsesforslaget viser, hvilke energimæssige forbedringer det kan betale sig at gennemføre. Der er penge at spare på forbedringer – også selvom man skal låne penge til forbedringerne. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan man i gennemsnit spare 25-30 % på el- og varmeregningen i almindelige danske huse. Mest sparer man ved fx at udskifte vinduerne eller ved at efterisolere.