Skader i forbindelse med badeværelser er de hyppigste forekommende, og ofte nogle af de dyreste skader i vores huse. Fugtpåvirkningen i badeværelset er intens og vedvarende, og er der revner i fuger eller utætte overflader, kan vand trænge ud, og forårsage omfattende skader i husets konstruktioner.
Mørke skjolder eller sorte plamager på badeværelsets vægge, en brun, fugtig skjold på loftet i rummet under badeværelset eller vand, der drypper ned fra loftet er tydelige tegn på skader i forbindelse med dit badeværelse.
Andre tegn du skal være opmærksom på er, hvis sikringen bliver ved med at "gå" når du tænder lyset, at der drypper vand ud af loftudtag i et underliggende rum eller at trægulvet i et tilstødende lokale bliver mørkt og fugtigt. Endelig skal du også være opmærksom på, om der ind imellem er en klam og indelukket lugt i huset.
Har du ikke selv overblikket, bør du kontakte en rådgiver eller dit forsikringsselskab.
Badeværelset er ubetinget det rum, der skal kunne "modstå" mest vand. Hvis badeværelset ikke er bygget, så det er i stand til at modstå påvirkning af vand, er der risiko for, at der trænger vand ud til de nærliggende konstruktioner og rum.
Skaderne sker typisk, fordi overfladerne ikke er tætte nok, eller fordi der sker deformationer i underlaget.
Typiske skader i badeværelset
Typisk årsag til skader i badeværelset
Udviklingen inden for byggeriet er i perioder gået stærkt, og tidligere gældende byggeskik har vist sig at have mangler og svagheder. I de senere år er kravene til, hvordan badeværelser bør udføres, blevet skærpet kraftigt.
Statens Byggeforskningsinstitut har i den forbindelse udarbejdet anvisning 200 "Vådrum", der fastlægger retningslinjer for, hvordan badeværelser udføres korrekt.
Følger du anvisningen i forbindelse med udbedring af skader, eller i forbindelse med badeværelset renoveres, undgår du mange af de skader der tidligere gav store problemer.
Belært af erfaring har det vist sig, at man ikke kan regne med at flisebelægningerne er 100 procent tætte. Derfor har man indført anbefalinger om, at der skal bruges vådrumsmembran som en ekstra sikkerhed for en vandtæt konstruktion.
Fuger anvendes for at opdele flader og tætne omkring installationer. Fugerne skal kunne optage de bevægelser der er i badeværelsets underliggende konstruktioner. Bevægelserne skyldes materialernes temperaturudsving, svind og krybning m.v.
Når du vælger fuge, skal det ske, så fugen passer til formålet. Materiale, udførselsmetode, og fugestørrelse har betydning for fugens holdbarhed og levetid. I vådrum bruger man to typer fuger:
Fleksible mørtelfuger bruges ved flisebeklædninger af gulv og væg. Fugen er tilsat et kunststof, der gør at fugen efter hærdning er i stand til at optage små bevægelser (deformationer). Fleksible mørtelfuger må anvendes, hvor der forekommer små bevægelser. Dvs. i små rum med murede eller støbte konstruktioner, hvor svind og krympning er overstået og ved skeletkonstruktioner med gips- eller kalciumsilikatplader.
Elastiske fuger bruges hvor der forventes større bevægelser mellem bygningsdele, det kan være i overgang mellem to vægge med forskelligt materiale, eller mellem væg og rørinstallation.
Fliser kan miste deres vedhæftning enten fordi de ikke er blevet sat ordentligt op, eller fordi væggen eller underlaget bag fliserne bevæger sig. Det kan fx skyldes slaphed i væggene. Er det sidste tilfældet, bør underlaget selvfølgelig sikres, inden der sættes fliser op igen, fordi problemet ellers vil vende tilbage ret hurtigt.
Er det blot mørtelen/fliseklæbet bag fliserne, som ikke hæfter mere, kan fliserne sættes op igen, når man har etableret evt. manglende vådrumsmembran. Indtil for ca. 40 år siden blev fliser opsat i mørtel, men nu anvender man næsten udelukkende en cement- eller plastbaseret fliseklæber.
Hele gulvet i et badeværelse er defineret som vådzone. Gulvet bør derfor altid udføres, så det er helt vandtæt. Er gulvet revnet, skal det gamle fjernes og et nyt laves.
Det er en udbredt misforståelse, at man kan forhøje sit gulvafløb ved at sætte utætte forhøjelsesringe på eller ved at have beton mellem afløbsskålen og afløbsristen, når man renoverer sit badeværelsesgulv og gulvet dermed forhøjes. Begge løsninger er i strid med gældende regler og giver risiko for, at vandet siver ud i gulvkonstruktionen, hvilket kan give betydelige skader bl.a. i form af råd og svamp.
De grundlæggende retningslinjer i forbindelse med gulvafløb er: